Historika 2015. Hellærred med smudsomslag, 1397 sider.
3 bind i original forlagskassette, ligeledes hellærred.
"Samarbejdets mand" er en samling af minister Gunnar Larsens hidtil uudgivne dagbøger. Gunnar Larsen var en partiløs minister, som var aktiv fortaler for samarbejdet med den tyske besættelsesmagt. Samlingen udgøres af tre bind, som kun sælges samlet, og som er blevet til under ledelse af John T. Lauridsen og Joachim Lund, begge historikere. Bogen giver bl.a. et interessant og nyt indblik i, hvordan den pressede regering under 2. Verdenskrig gik meget langt for at bekæmpe modstandsbevægelsen - længere end før antaget.
"Samarbejdets mand" inviterer læseren indenfor til vigtige ministermøder, hvor der blev diskuteret stærke holdninger og taget vigtige beslutninger, som aldrig så dagens lys i de officielle mødereferater.